Når man ankommer til Skamlingsbanken og kigger ud over de store bløde bakker, med havet i horisonten - kan man faktisk slet ikke se besøgscentret. Kun en grussti lokker den besøgende, og følger man den, bliver man mødt af en bygningskrop, der på smukkeste vis krænger sig ind i landskabet. Det er et team bestående af CEBRA Architecture, 2+1 Idébureau og Opland Landskabsarkitekter, der står bag det nye besøgscenter, som ligger i Sjølund lidt udenfor Kolding. I denne film fortæller projektleder Christian Lund Jeppesen, hvordan man har arbejdet med betonen.