IrmaByen i Rødovre er kendt for det ikoniske Kaffetårn, som blev opført tilbage i 1968. Tårnet bliver da også den nyopførte bys samlingspunkt, men derudover vil Irmabyen i særdeleshed også blive kendt for måden byen håndterer regnvandet på. Med LAR løsninger og anlæg i beton, som skal forsinke og aflede vandet, er det målet, at systemet skal håndtere en 100 års hændelse. Alt det fortæller Rikke Høy Eskedal om i denne film. Hun er nemlig landskabsarkitekt ved WSP, som har stået for hele projekteringen for området. ELF Development er bygherre.