Til det nye multihus ”Hjertet” i Ikast - har C.F. Møller arkitekter designet denne 5 kantede flise "Penta". Fliserne er omdrejningspunkt for en bygning, der ingen bagside har - men kan tilgås fra alle sider. Et roligt geometrisk tæppe, der byder gæsten velkommen. Arkitekten fortæller bl.a. "Netop i dette projekt har belægningen, i sammenspil med de grønne arealer og huset, været det bærende arkitektoniske element i arbejdet med landskabet. Det var vigtigt, at belægningen ikke havde en retning, at man potentielt kan både tilføje og fratrække belægning ad årer ved ændret brug og den vil fremstå helstøbt til trods". C.F. Møller vandt i juli 2019 den prestigefyldte pris "The International Architecture Award 2019 by the Chicago Athenaeum" med dette projekt.